Sunday, March 22, 2009

Dumme kræftpatienter

I Berlingske Tidende kunne jeg lørdag læse, at "Intelligens beskytter mod sygdom og tidlig død". En"Ny stor undersøgelse dokumenterr, at hjertekarsygdomme, cancer og ulykker påvirkes af intelligenskvotienten", stod der, og det blev uddybet af Laust Mortensen, videnskabelig assistent på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Epidemiologi ved Syddansk Universitet:
"Det er velkendt, at personer med længerevarende uddannelse lever længere end folk med kortere uddannelse. Det nye er, at man nu i en så stor undersøgelse kan dokumentere sammenhængen mellem intelligens og og dødelighed på den ene side og uddannelse og indkomst på den anden."!

Det er jo enestående forskning, som krævede en kommentar. Derfor skrev jeg følgende i Berlingske:

Fantastisk. Kræftens gåde er løst! Det er de dumme, der dør af kræft. Vi skal bare sørge for, at alle får højere IQ, så vil kræften blive udryddet. En sag for Bertel Haarder. En national sag, for det er jo kendt, at kræftdødeligheden er væsentlig højere i Danmark end i andre lande. Hos os overlever under 50% kræft. I Australien er procenten 64%. Vi danskere er altså væsentligt dummere end folk i Australien og mange andre lande med høj overlevelse.
Og jeg – der har overlevet kræft i 23 år – må jo have en IQ helt i top. Men måske trækker det fra, at jeg var så dum, at jeg fik kræft engang, og at den kom tilbage for fem år siden.

3 comments:

Linda said...

Kors så må jeg være rigtig dum. De sidste 4 år har jeg fået kræft et nyt sted en gang om året. Og i år er det da gået helt tilbage med min IQ for nu har jeg det flere steder på en gang. Jeg har ellers tidligere fået konstateret at jeg høre til de 2% i befolkningen som er særlig begavet - men det må da være en fejl så.
Nå men jeg kan da også bare tage mig sammen, så går det hele vel væk af sig selv og jeg slipper for mere behandling ;-)

Anonymous said...

hvad jeg ledte efter, tak

Anonymous said...

Der en kur mod kræft : se mine sider

potoliekuren.drupalgardens.com

alternativ.info min artikel om THC olie

Eller se Byrzinsky the movie dot com

Mvh Peter PJ Engberg