Der er forskel på folk – og på katastrofer

Forestil dig, at en færge med flere hundrede danskere om bord er brudt i brand i Skagerrak. Alarmen går. Redningsskibe, helikoptere, Falck og læger på alle nærliggende hospitaler alarmeres.
Men så .. så sker der noget fuldstændig uventet:
Lederen af redningstjenesten beslutter at aflyse hele aktionen med begrundelsen:
”Vi har andre formål at bruge vores sparsomme ressourcer på.”
Og passagererne på færgen bliver overladt til deres egen skæbne.
Nej vel!
Og så alligevel. Det er netop det, der er sket for hundreder af danske kræftpatienter.
Alarmen gik. En analyse advarede:
Hvis vi ikke skaffer bedre strålekapacitet vil hundredvis af kræftpatienter dø!
Regeringen bevilger pengene. Alle er klar over, hvad der står på spil. Alt er klar til aktion, og så aflyser de ansvarlige amtspolitikere, administratorerne og hospitalernes ledelser det hele. ”Vi vil heller bruge pengene til noget andet.”
Og ingen reagerer. I årevis. Hvorfor?
Fordi det er normalt og hverdagsagtigt i Danmark, at mennesker dør unødvendigt af kræft. Vi accepterer, at sundhedsvæsnet er langt bagefter andre landes. Den generelle fortælling accepterer, at overlevelsesprocenten for kræftpatienter er lav, og at mange dør, selv om de muligvis kunne reddes og få deres liv forlænget.

Skandalen om strålebehandling, som begyndte at rulle i november, viser det uhyggelig tydeligt.
Sundhedsstyrelsen får indberetning om, at 30-50 patienter måske kan reddes, hvis de får hurtig strålebehandling. Overlægen, der står med patienterne forsøger flere gange at gøre opmærksom på problemet. Patienter og deres pårørende gør opmærksom på, at her nogle mennesker, som kunne reddes, hvis man gjorde en indsats.
Hvad er reaktionen i Sundhedsstyrelsen – og i amterne? Intet. Intet som helst. Embedsmændene trækker på skuldrene. ’Der er så mange, der dør af kræft!’
Andre hospitaler gider end ikke indberette, de dødssyge patienter, som venter for længe på strålebehandling.
Et skræmmende eksempel på, hvordan den fatalistiske holdning over for kræftpatienter dominerer politikere, nogle læger og embedsmænd.

En langsom katastrofe udvikler sig støt og upåagtet i årevis, kun et uheldigt tilfælde gør, at en journalist på Politiken skriver stort og stærkt om skandalen. Så kommer der gang i embedsmænd og politikere. Hvor lander aben?
Og nu tre måneder efter fortsætter og udvikler den langsomme katastrofe sig, som det fremgår af Politiken søndag og mandag.
De ansvarlige politikere og deres embedsmænd har valgt at afblæse redningsaktionen, og de hundreder af kræftpatienter får lov at sejle deres egen sø mod den visse død.